Forandringen startede da Caroline i 2007 trådte ind på Coachuddannelsen, fordi hun søgte hjælp til sine tre teenagers. Hun oplevede det så kraftfuldt at hun selv endte med at tage uddannelsen og fortsætte på Masteruddannelsen, som idag er erstattet med Speakeruddannelsen.
“Efter Coachuddannelsen fik jeg øje på, hvor meget der faktisk var muligt for mig at skabe. Det kunne ikke stoppe dér.”
Fordi hun på tragisk vis havde mistet sin lillebror til en overdosis, valgte hun som sit masterprojekt at lancere nonprofit projektet DrugRebels. Organisationen underviser i dag unge over hele landet.
“For tre år siden fik vi nok finansiering til, at jeg også kunne bruge al min tid på Drugrebels, og i dag er vi to på fuld tid og 31 aktive frivillige.
Jeg fandt ind til et utroligt mod og handlekraft på mine uddannelser i Mindjuice Academy. Det, der var smertefuldt for mig er blev vendt til noget meningsfuldt, og til at jeg kan bidrage med noget stort i unges liv.
Den healingsproces, jeg kom igennem har betydet alt. Jeg holdt op med at give omstændighederne skylden, og begyndte at tage ansvar og handle på at skabe Drugrebels,” siger Caroline Klein.
Læs mere om hvorfor Mindjuice’s Coachuddannelse tænder din handlekraft på det, som er vigtigst for dig i dit liv.