CASE STUDY: CELIE WESTON

“Jeg var i USA på det tidspunkt og kunne ikke beslutte mig for, hvad jeg skulle. Mindjuice var en måde at forbedre mig selv med hensyn til leadership skills og mål,” siger hun.

“Det er svært at få sit budskab ud til verden, hvis man ikke kan finde sit næste skridt. Jeg føler faktisk uddannelsen gav mig en identitet.”

I dag bor Celie i USA og bruger sin Mindjuice-uddannelse i sit arbejde som coach og instruktør i klassisk dressur. “Jeg bor i Hollywood Hills, så rigtigt mange jeg coacher er i det kunstneriske fag, skuespillere osv.”

Celie har opdaget at mange kreative mennesker, ligesom hende selv, har problemer med at fokusere på, hvor de skal hen eller hvordan de skal komme derhen. “De har så mange tanker og muligheder, at de hurtigt bliver snotforvirrede.”

Og netop dér har uddannelsen lært hende at fokusere og sætte en retning.

“For mig var det største at lære at sætte klare mål og vide, hvad der holder mig tilbage, og hvordan jeg skal komme igennem det med et nyt mindset, så jeg bliver mere mig selv.”

“Jeg har altid vidst, hvad jeg ville, men jeg vidste ikke rigtigt, om jeg turde være den person.”

Læs mere om Coachuddannelsen